Sund banankage med dadler og græskarkerner
Denne opskrift opstod ligesom min anden banankage også i køkkenet på mit arbejde, hvor jeg dagligt laver mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Jeg havde nogle modne bananer til overs, som jeg ikke ville lade gå til spilde. Resultatet blev denne dejlige banankage med dadler, havregryn, græskarkerner og kakao. Kagen har den perfekte balance mellem sødme fra bananerne og dadlerne, og kakaoen, der giver en skøn, mild chokoladesmag. Havregrynene og græskarkernerne tilføjer både tekstur og næring, hvilket gør kagen ideel som et mellemmåltid eller en sundere dessert. Denne version er stadig et lækkert og fiberrigt alternativ til klassisk kage, med lidt ekstra smag, der vil glæde både store og små.
Ingredienser :
8 bananer, modne
4 æg
2 dl. havregryn
2 dl. græskarkerner, finthakket
150 gram dadler
2 tsk. vaniljesukker
5 spsk. kakaopulver, bagekakao
1,5 tsk. bagepulver
12 personer
10 min. forberedelse
35 min. ialt
Fremgangsmåde:
1. Kom alle ingredienser i en blender eller foodprocesser og blend til til det er helt ensartet i konsistense.
2. Smør et ildfast fad ca. 30×20 i mål og fordel dejen heri.
3. Bag i ovnen på 185 grader varmluft i ca. 25 min, stik i midten af kagen for at sikre den er bagt færdig.
Kagen bliver endnu bedre af, at få lov at køle ned inden den nydes.
Flere børnevenlige opskrifter
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.