Hjemmelavet knækbrød – nemt og lækkert
Er du på udkig efter en nem og sund opskrift på hjemmelavet knækbrød? Så er du kommet til det rette sted! Denne opskrift er perfekt til dig, der vil have knasende og velsmagende knækbrød fyldt med sunde ingredienser som græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø og havregryn. De sunde fedtstoffer fra kernerne og olivenolien gør knækbrødene til en nærende snack for både børn og voksne.
Jeg bruger ofte disse knækbrød som en fast del af madlavningen til den vuggestue og børnehave, hvor jeg arbejder. De er nemme at lave, smager fantastisk og giver et godt energiboost til de små. Af og til varierer jeg opskriften ved at bytte hørfrø og solsikkekerner ud med ekstra sesamfrø og græskarkerner for at reducere forbruget af solsikkekerner og hørfrø.
Prøv opskriften i dag og glæd dig til sprøde, hjemmelavede knækbrød, som hele familien vil elske.
Ingredienser:
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
2 dl. havregryn
3 dl. hvedemel
1/2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
3 dl. vand
1 dl. olivenolie
2 bradepander
10 min. arbejdstid
20- 25 min. i ovnen
Fremgangsmåde:
1. Hak græskarkerner, solsikkekerner og havregryn fint i en minihakker
2. Bland alle de tørre dele
3. Tilføj vand og olivenolie og rør det hele sammen
4. Fordel dejen på 2 stykker bagepapir. Tag et tredje stykke bagepapir og læg ovenpå dejen og rul dem flade med en kagerulle ovenpå det øverste bagepapir.
5. Skær igennem med en kniv eller pizzaskærer, i den størrelse du ønsker knækbrødene skal have.
6. Bag dem i ovnen på 185 grader varmluft i 20 – 25 min.
Lad dem køle af og knæk nemt knækbrødene fra hinanden der hvor du har skåret.