Børnevenlig blomkål
Denne ret plejer jeg at kalde “Børnevenlig blomkål”! Selv om den bestemt også er voksen venlig. Den er perfekt til de travle hverdage, hovr det skal være nemt at få grøntsager på bordet. Med en lækker kombination af blomkål, parmesan og paprika, er denne ret både nærende og lækker!
Ingredienser :
1 blomkålshovede, i buketter
1/2 dl. olivenolie
3-4 spsk. paprika, almindelig.
50 gram parmesan, revet
Lidt salt
4 personer
5-10 min. forberedelse
15-20 minutter i ovnen
20 - 30 minutter ialt
Fremgangsmåde:
1. Vask blomkål og fordel i mindre buketter
2. Placer i et ildfast fad og tilsæt olivenolie, parmesan, paprika og lidt salt.
3. Fordel det hele godt rundt.
4. Bag i ovnen 15-20 min. på 200 grader varmluft, blomkålene skal have en smule bid, og ikke alt for bløde.
Serveres straks.